Kritik:
Når du tænker på Josephine Baker, så tænker du sikkert noget i retning af en dansende kvinde iført et bananskørt. Det er et korrekt, men ensidigt billede af, hvem hun var og langt fra repræsentativt for hendes person og alle hendes besøg i Danmark.
Alligevel er det denne optræden, som formidles alle steder. Det er fortællingen om sensationen, der reproduceres, mens eksempelvis hendes foredrag om diskrimination udelades, hvorved vigtige nuancere frarøves Baker og fortiden.
Den amerikansk-franske entertainer Josephine Baker pryder forsiden af den seneste udgivelse af Politiken Historie (14.10.2021), som er et temanummer om 1920’erne. I artiklen ’Bakers bananer. PH og hans mor var vilde med hende’ opridser Sarah von Essen, historiker og journalist, samtidens kulturkamp, tiden omkring denne optræden, og man får indblik i Poul og Agnes Henningsens syn på Baker samt hendes optræden på Dagmarteater i København i 1928.
Bakers optræden i bananskørtet er ligeledes fortællingen på Nationalmuseet, Den Store Danske og den danske Wikipedia. På Nationalmuseet hænger et billede af Baker fra samme optræden, kun ledsaget af den lakoniske tekst, »Josephine Baker besøgte første gang Danmark i 1928. På grund af sin farve og sit bananskørt vakte hun stor forargelse«.
Higer man efter mere viden, så er den lidt svær at finde. På den danske Wikipedia står få linjer, hvoraf cirka halvdelen er følgende, »Hun væltede København, da hun i 1928, i en sommerrevy på det daværende Dagmarteater, optrådte i et bananskørt som eneste kostume og sang sin udødelige vise J’ai deux amours – mon pays et Paris«.
Resten af Wikipedia-opslaget er fakta om leveår, profession mv. samt, at hendes jordiske rester flyttes til Pantheon-monumentet. Den Store Danske formidler også Bakers optræden på Dagmarteater, dog belyses lidt mere om, hvad der skete i hendes liv uden for Danmark. Kun Nationalmuseets korte tekst oplyser, at Baker kom tilbage til Danmark.
Baker kom til København ad flere omgange, eksempelvis besøgte hun København i februar 1954, hvor hun holdt foredraget ’Hvorfor jeg bekæmper diskrimination’ på Nationalmuseet.
Dette foredrag er blandt de begivenheder, som ikke er inddraget i beskrivelserne af Baker.
Det bliver således tydeligt, hvilken historie man gerne vil fortælle: den som chokerer. Baker chokerede den danske befolkning i 1928 og i dag skal vi chokeres af datidens begivenheder og menneskesyn, eller måske skal vi chokeres over, at de blev forargede.
Man kan naturligvis ikke belyse historie fra alle perspektiver, men hvilke valg og fravalg, der tages, er essentielt. Men det er vigtigt at have balance i fremstillingen af fortiden, det er fint at formidle Bakers performance, men hvis den står alene, misrepræsenterer den fortiden, derfor er andre historier vigtige, da disse skaber modvægt og giver en mere nuanceret og ligevægtig fremstilling af fortidens mennesker og begivenheder. Jeg vil derfor inddrage et citat fra Bakers foredrag ’Hvorfor jeg bekæmper diskrimination’ fra 1954, da dette giver en større forståelse af, hvem Baker var, og derved tilføje vigtige nuancere til billedet af hende som en person, der kæmpede mod racemæssig, religiøs og social forskelsbehandling. Foredraget handlede blandt andet om, hvordan had og fordomme spreder sig, og at man kan påvirkes, så man selv begynder at diskriminere.
»Og så vil De pludselig opdage, at De øver racemæssig, religiøs og social diskrimination, uden at De egentlig havde gjort Dem det klart. Og hvad mere er: hvis disse Deres venner fortæller Dem, at grundet på deres hudfarve, race eller religion er andre folk Dem underlegne, så kan de muligvis få Dem til at spekulere over sagerne og til at spørge Dem selv, om De måske ikke også er overlegen og en herre blandt folk af de mørkere racer – ja, for der er jo dog forskel på folk? Deres stolthed vil da straks få Dem til at glemme, at der kun findes een race: den menneskelige. […] De vil glemme det, fordi De er blevet stolt af Deres hvide hudfarve«.
Ved at dyrke den sensationelle historieskrivning har man overset Bakers andre sider heriblandt som foredragsholder. Ved kun at fortælle om hendes optræden i bananskøret fastholdes hun i en ensidig fortælling; og det hele menneske forsvinder til fordel for et nærmest statisk vrængbillede.
På Politiken Histories hjemmeside kan man læse »I en verden fyldt med ekkokamre og polarisering er det vigtigere end nogensinde at forstå de begivenheder, der har formet verden. […] Historie er nemlig mere end fortællinger fra gamle dage. Den er en hjælp til at forstå verden, og hos Politiken Historie tror vi på, at en dybere forståelse af vores egen tid begynder med en granskning af fortiden«. I deres artikel formår Politiken Historie desværre ikke at fjerne sig fra det historiske ekkokammer om Josephine Baker, de tilføjer få nuancer, men de kunne med fordel have nævnt hendes senere besøg. At påpege spændvidden i hendes besøg og hendes person ville netop være at granske fortiden og endda være med til at give en dybere forståelse af vores egen tid, da man som denne artikel kunne reflektere over og påpege den fremherskende, endsige fremstilling af Baker. Til dem, som ønsker et nyt billede af Baker, så kan et billede af hende på talerstolen findes i Land og Folk fra d. 13. feb. 1954.
Andreas Ryttersgaard Alving, cand.mag. i historie.
Svar:
Josephine Bakers besøg i Danmark i 1928 var en skelsættende kulturel begivenhed og blev centrum for en verserende kulturkamp, der gav genlyd i årtier. Derfor er historien om bananskørtet ganske berettiget en af de ting, der ofte lægges vægt på, når Josephine Baker skildres herhjemme. Den kritiserede artikel i Politiken Historie #19 er den del af et tema om 1920’ernes Danmark, hvorfor Bakers tale i 1954 ikke nævnt, og det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at skribent Sarah von Essen fra redaktionel side er blevet bedt om at skildre besøget i 1928 og den deraf følgende debat. Hun bør ikke kritiseres for ikke at inddrage f.eks. talen i 1954, da artikelens fokus er en redaktionel disposition.
Ikke desto mindre vil vi på Politiken Historie gerne være med til at give historien Josephine Baker flere nuancer, og vi har derfor valgt at bringe ovenstående indlæg.
Ansvarshavende chefredaktør Anders Olling.
