Delingen af Slesvig i 1920 skabte mindretal i grænselandet
Efter afståelsen af Slesvig ved fredsslutningen i efteråret 1864 blev de dansksindede slesvigere en minoritet i det, der få år senere skulle udgøre det samlede tyske kejserrige.
I 1888 opstod Nordslesvigsk Valgforbund i Vojens med H.P. Hanssen i spidsen, og snart vandt bevægelsen stor udbredelse blandt de dansksindede i området og blev centrum for nationale markeringer og protester mod kejserrigets indskrænkning i for eksempel undervisning på dansk i skolerne.
Ved Første Verdenskrigs afslutning lykkedes det H.P. Hanssen, der da var medlem af den tyske rigsdag, at få lovning på en afstemning om de nationale tilhørsforhold i Slesvig, og partiet spillede en nøglerolle i zoneinddelingen og udeladelsen af Flensborg i den nordlige afstemningszone, som blev indlemmet i Danmark i 1920.
Men efter Genforeningen var der stadig dansksindede syd for grænsen, og nu var der også et stort kontingent af tysksindedei det genforenede Sønderjylland.
Slesvigsk Parti arbejder for de tysksindedes ligeberettigelse
For mange tysksindede i Nordslesvig var Genforeningen en katastrofe, og i sommeren 1920 dannedes Slesvigsk Parti. Målet var at få flyttet grænsen tilbage mod nord, og partiet var helt til 1943 repræsenteret i Folketinget.
Men i 1930’erne blev partiet overtaget af nazister, og efter besættelsen måtte det afnazificeres og opgav kravet om en grænserevison. I stedet gik man over til at varetage det dengang uglesete mindretals rettigheder. Partiet var herefter repræsenteret i Folketinget fra 1953 til 1964 og igen fra 1973 til 1979 (sidste gang i samarbejde med Centrum-Demokraterne) og havde folk i kommunal- og amtsråd.
Partiet har efter novembers kommunalvalg repræsentanter i alle fire sønderjyske kommunalbestyrelser, og dets spidskandidat i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen, blev borgmester i en konstitueringsaftale med en række andre partier.
Det er første gang i 75 år, at Slesvigsk Parti har sat sig på en borgmesterpost.
En dansksindet i Forbundsdagen for første gang siden 1961
Den dansksindede befolkning syd for grænsen oprettede i 1920 Den Slesvigske Forening, hvis politiske gren i dag går under navnet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).
Foreningen nød stor opbakning og var med til at holde liv i dansk kultur og sprog i området syd for grænsen, men i den nazistiske periode forsvandt den næsten.
Efter krigens afslutning eksploderede foreningens medlemstal imidlertid, og man rejste ønsket om en revision af grænsen fra 1920, men den danske regering ikke kunne mønstre flertal til at sætte kravet igennem.
Siden har partiet gjort sig gældende lokalt, regionalt og nationalt, men det var sensationelt, at Sydslesvigsk Vælgerforening i september fik den dansktalende Stefan Seidler fra Flensborg valgt ind i Forbundsdagen i Berlin. Det var ikke sket siden 1961.
Partiet repræsenterer ikke blot det danske mindretal syd for grænsen, men også det nordfrisiske, der tæller ca. 10.000 personer.
Kilde: Grænseforeningen
