Tilbered din risengrød i sengen eller i en gammeldags høkasse
Grød er godt, grød er billigt, og grød er ægte krisemad. Og faktisk kan man under tilberedningen spare sit komfur for en masse arbejde ved at tage gryden med risengrød af blusset, når den er kommet i kog, og så pakke den ind i dyner og lade den stå i sengen.
På den måde undgår du også, at grøden brænder på, og alle grødmagere ved, hvilket mareridt det er at få brændt risengrød af gryden. Og samtidig bliver ens dyne dejlig varm.
Med denne metode går der længere tid, før grøden er færdig, end hvis man tilbereder den på komfuret, 3-4 timer, men med den store energibesparelse kan der så måske blive råd til en smørklat på toppen.
Hvis ungerne ikke kan lade være med at hoppe i sengen, kan du også lave en høkasse til grødgryden – find en beholder, der er godt isoleret, og sæt den varme gryde ned i den.
Lav grøden i sengen og få råd til smørklatten
Byg en jordkælder i haven
Har man en have, har man også et stort underjordisk køleskab, der slet ikke bruger strøm. Blot 1 meter under jorden holder temperaturen sig konstant på 7-8 grader uanset årstiden.
Her kan man indrette et viktualierum og f.eks. opbevare kartofler (derfor betegnes en jordkælder også ofte som en kartoffelkælder), gulerødder, forskellig slags frugt, drikkevarer og andre fødevarer på glas.
Traditionen for jordkældre går tilbage til de tidligste tider. I de senere år har kartoffelkælderen fået en revival blandt klimabevidste havefolk, og nu kan energikrisen give endnu flere mod på at udnytte den kølige havejord.
Politiken Historie anbefaler, at man bygger sin jordkælder, så den ligner en gravhøj. Man kan evt. bygge en lille stendysse ovenpå. Det giver altså en parcelhushave lidt ekstra schwung.
En gammel jordkælder i svenske Rejmyre
Varme tæpper til kolde fusser, måske endda til bagdelen
Energikrisen vil nok få de fleste til at slukke for badeværelsets gulvvarme, og det har jo den uhensigtsmæssige om end forudsigelige effekt, at der bliver koldt derude. Derfor kan især dagens første toiletbesøg gå hen og blive en kold affære, og det er ingen jo tjent med.
Undertegnede har ofte undret sig over, hvorfor der især i hjem hos folk, der måske er lidt oppe i årene, kunne ses et polstret tæppe rundt om toiletkummen og måske endda på bræt og låg. Det virker ikke særlig hygiejnisk, men hvis man på den måde kan undgå forfrysninger, går det nok endda. Lidt research hos Videncentret Bolius viser da også, at fænomenet tre-i-én-sættet stammer fra 1970’erne, da oliekrisen fik folk til at skrue ned for varmen.
Toilettæpperne kan stadig fås, og producenterne garanterer, at de tåler vask.
Brr. Det toilet trænger da vist til et varmt tæppe.
Sænk loftet!
Da kronprinsparret fra 2004 til 2010 renoverede Frederik 8.s Palæ på Amalienborg, fjernede håndværkerne blandt andet de forsænkede lofter, som de forrige beboere havde installeret. Det var Frederik 9. og dronning Ingrid. Der var flot stuk i empirestil fra 1828 ovenover.
De seneste årtier har det været fast procedure at rive de forsænkede lofter ned ved boligrenovering. Men hvis selv de kongelige engang har kunnet leve med et forsænket loft mod til gengæld at spare lidt på varmeregningen, så kan vi andre vel også. Også selv om stukkatørerne bliver kede af det.
En del af arbejdet med at gøre Frederik 8.s palæ på Amalienborg klar til kronprinseparret handlede om at fjerne de forsænkede lofter. Der blev dog også råd til at lade kunstneren Olafur Eliasson lave lysudsmykninger på trappen.
Lad hele familien tilbringe natten i alkoven
I de gode gamle dage ude på landet sov hele familien sammen i en stor bunke i en såkaldt alkove, en lukket sengeniche i væggen eller i et vægfast skab med skyde- eller fløjdøre; eller med et forhæng for. Det har nok ikke været videre komfortabelt, og man har skulle vare sig for familiemedlemmernes eventuelle snorken. Men varmt må det have været!
I sidste halvdel af 1800-tallet gik skikken af mode, og soveværelset, som vi kender det, opstod. Men i de senere år er alkoven genopstået i en moderne udgave, hvor man går efter at give sovenichen et hyggeligt hulepræg. Men hele familien bliver næppe inviteret til at overnatte - med mindre det bliver rigtigt koldt!
Svært at holde varmen om natten? Saml familien og sov sammen i alkoven.
Til de ekstra kolde nætter - sov sødt med nathuen på
At de fleste har vænnet sig til at sove uden nattøj året rundt, må næsten være et af de stærkeste symboler på, at vi har kunnet frådse med energien. Før i tiden sov man påklædt, og mange vil nok kunne finde på at sove i t-shirt eller ligefrem en pyjamas.
Men hvad med det stakkels hoved, der ikke kan være under den varme dyne? Til de rigtig kolde nætter anbefaler Politiken Historie anskaffelsen af en gammeldags nathue med hængende kvast. Sådan én var fast inventar i fortiden sovegemakker og alkover - ifølge Den Danske Ordbog dog mest til brug for mænd.
Som H.C. Andersen skrev i eventyret ’Pebersvendens Nathue’
»Dynen trak han høiere op over sig, Nathuen mere ned over Øinene og vendte nu Tankerne bort fra Dagens Handel og Besvær«.
Fryser du om ørerne om natten? Gør som Ebenezer Scrooge i Charles Dickens' 'Et juleeventyr' og tag en nathue på. Her i John Leech' fortolkning.
Væg til væg-tæppe
»Hvor i alverden har man lagt gulvtæppe på de smukke gamle trægulve?«
Sådan har det nok lydt i mange ældre hjem med nye beboere i de seneste årtier. Men denne vinter kan det være, at de udskældte væg til væg-tæpper kommer til ære og værdighed igen. I hvert fald giver det pludselig god mening med et ekstra isolering på gulvet og noget lunt at gå på.
Bliver vinteren 2022-23 mon vendepunktet for væg-til-væg-tæppet. Det er nok ikke helt usandsynligt.
Et gulvtæppe behøver ikke være kedeligt og gråt. Der var f.eks. smæk på både mønster og farve hjemme hos familien Waagepetersen, da de blev malet af Wilhelm Bendz i 1830.
