Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Legenden lyder som bekendt, at Dannebrog dalede ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Tallinn i 1219. Hvis det da ikke var ved Fellin i 1208. Kilderne er lidt i tvivl om fanens ophav – og dens endeligt.
Ifølge en beretning skal Erik af Pommern have mistet den i 1449, da et af hans skibe sank – da var hans tid som Danmarks konge for længst ovre.
Den ældst kendte afbildning af Dannebrog er Valdemar Atterdags våbenskjold, som optræder i en samling af våbenskjold fra sidst i 1300-tallet.
En anden overlevering hævder, at Christian 1. mistede fanen ved slaget ved Brunkeberg ved Stockholm i 1471, mens den almindeligste forklaring lyder, at Frederik 2. generobrede Dannebrog fra ditmarskerne i Holsten, som havde snuppet fanen fra kong Hans i 1500.
Herefter blev den efter sigende hængt op i domkirken i Slesvig, hvor den blev offer for tidens tand i løbet af 1600-tallet. Det skal dog ikke afholde Politiken Historie fra at lette på hatten for den gamle rigsfane. Tillykke, du gamle!
Kilde: danmarkshistorien.dk