0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DR
Foto: DR

Randers' Borgmester Svend Thingholm foran rådhuset i Randers og omgivet af både lurblæsende mænd og ølskålende kvinder ved indvielsen af kampagnen 'Dus med Randers' i maj 1969.

Takt & tone: Kronjyderne var på forkant med tidsånden

Opgøret med de formelle talemåder forbinder vi med 1960’ernes ungdomsoprør, men tilløbet går helt tilbage til 1700-tallet. I 1969 var handelsstandsforeningen i Randers først til at være dus.

Politiken Historie
FOR ABONNENTER

Skulle vi alle nu sige du til hinanden? »Næh ... det må blive de unges sag med det dutteri«, mente fru Sigrid Rasmussen. Sammen med sin søster drev hun den fineste chokoladeforretning i det indre Randers. Og hun anså altså ikke sig selv for at være en af de unge.

Det var i maj 1969, og ungdomsoprøret var godt i gang med at rokke ved de gamle normer og omgangsformer. De fornyende blandt ungdommen demonstrerede mod USA’s krig i Vietnam, og de anfægtede højlydt gamle uligheder: Hvorfor skulle elever være underdanige over for læreren? Hvorfor var børns røst mindre værd end de voksnes? Hvorfor måtte arbejderen bukke og skrabe for sin chef?

Dette var ikke bare politik i traditionel afgrænset forstand. Kroppen, tøjet, frisuren og familie- og boformer blev indlemmet i tidens symbolkamp om fornyelsen. Hvor man før havde snøret menneskekroppen ind og strammet op eller skjult i stive