Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
»Ach hvilken ulykkelig Syge«: Socialt hierarki i 1700-tallet
Såkaldt ’Rang-Syge’ kendetegnede 1700-tallet. Her var mange mennesker helt syge efter at stige i de sociale grader i et ufattelig hierarkisk samfund. Men allerede i samtiden var man klar over farerne ved for store ambitioner:
»Ach hvilken ulykkelig Syge den Rang-Syge er. Den foraarsager, at et Menniske er aldrig fornøyed; thi, naar hand selv kommer til Høyhed, kand hand ikke lide at andre ogsaa kommer dertil; og, naar hand har faat en Rang, saa gaaer han strax frugtsommelig med en anden. Men hvad er Frugten deraf. En Borgermand kommer derover i Griller, foragter og forsømmer sin forrige Handel, og omsider geraader i Armod, som man disvær seer mange Exempler paa i denne fattige Bye«.
Ludvig Holbergs komedie fik ikke den letteste vej til teatret. Før dens budskaber fik lov til at ruske op i de rangsyge danskere, kom en teaterbrand i Grønnegade samt en forlystelseshadende Christian 6. til at stå i vejen. Stykket blev skrevet i 1726, men fik først premiere i Hamburg i 1743.
Ludvig Holberg: ’Den honnette Ambition’, 1726
Kvinders ære skulle beskyttes – mod djævelske forførere
Søren Kierkegaards dæmoniske womaniser Johannes var underlagt 1800-tallets strenge regler for, hvordan en mand skulle nærme sig en kvinde, i dette tilfælde den unge Cordelia:
»At skaffe mig adgang i huset, er mig nødvendigt, jeg er i den henseende, som der siges i militærsproget, færdig. Det lader imidlertid til at blive en temmelig vidtløftig og vanskelig sag. Aldrig har jeg kendt nogen familie, der levede så afsondret. Det er kun hende og hendes tante. Ingen brødre, ingen fætter, ikke en trævl at få fat i, ingen uendelig langt ude beslægtet, man kunne få under armen«.
Man kunne i datiden ikke uden videre henvende sig til en ugift kvinde, men havde brug for at blive introduceret af et familiemedlem. Alt andet blev anset for usømmeligt og kunne i værste fald gå ud over kvindens ærbarhed. Hvilket der i tilfældet med Johannes og Cordelia som bekendt også var al mulig grund til at frygte ...
Kierkegaard: ’Forførerens dagbog’, 1843
»Ja, du skulde have skrevet« – Kunsten at ignorere
Begrebet ’ghosting’, det vil sige at droppe romantiske bekendtskaber ved afbryde kontakten og ignorere folk uden forklaring, er et stort problem i den moderne datingverden. Til stor frustration for den forsmåede part. Problemet lader dog ikke til udelukkende at være opstået med smartphonens fremkomst:
»Da han kom nærmede, opdagede han, at han kendte hende. (...) »Du her Ellen?«. »Ja«, sagde hun. Hun havde set på ham, ikke særlig venligt. Hendes øjne var brune. »Hvis du skal gå nu, kunne vi følges«, sagde han. »Har vi egentlig noget at tale om«, svarede hun. »Du skrev ikke engang, da du blev ked af mig. (...) Du får mig til at føle mig som en Bondekarl«, sagde han. »Ja, du skulde have skrevet eller sagt det til mig dengang. (...) Det burde jeg dog have været værd««.
Også i 1930’erne kunne det være svært at være til og holde på formerne, hvilket Knud Sønderby her beskriver. Anmelderne var i øvrigt ikke vilde med romanen ’Midt i en Jazztid’. Men det var ungdommen, og romanen blev hurtigt kult.
Knud Sønderby, ’Midt i en Jazztid’, 1931
