0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

3 forfattere om nationalfølelse

Poesien var både våben og forsoner i tiden mellem 1800-tallets nationale vækkelse og Genforeningen i 1920.

Politiken Historie

Skillingsvisen – Uforsonlig hån

Under Treårskrigen 1848-50 blev der på danske markedspladser solgt skillingstryk med sange. Ofte var de skrevet af kendte digtere, men under pseudonym, og derfor er det i dag uvist, hvem de virkelige ophavsmænd var.

I en af sangene blev slesvigholstenske krigsfanger (lemmer), der sad indespærret på et gammelt krigsskib i Københavns Havn, hånet – uagtet at man talte om medborgere i den danske helstat.

»Her i Sø-Castellet see Hvor man sikkert gjemmer Næsten Otte Hundrede Schleswig Holsteins Lemmer ’Meerumschlungen’ er de nu. Dertil stod jo deres Hu. Kan de ønske mere?«.

’Meeromschlungen’ betyder ’havomkranset’ og henviser til den uofficielle nationalsang ’Schleswig-Holstein, meerumschlungen’ af Matthäus Friedrich Chemnitz, en sang, der i 1844 blev set som en voldsom provokation af den nationale danske bevægelse.

Hansigne Lorenzen - Kampen for det danske

Lokalhistorisk Forening for Gl. Tønder Kommune
Foto: Lokalhistorisk Forening for Gl. Tønder Kommune

Under pseudonymet ’Sven Tange’ udgav Hansigne Lorenzen (1870-1950) fra Ballum ved Vadehavet i 1905 romanen ’Der kæmper et Folk’. Den handler om de dansksindede sønderjyders kamp for identitet under tysk herredømme og indledes med følgende linjer, som slår det danske an:

»Der kæmper et Folk ved Thyras Vold, det kender ej Raad for Værge; hvor førhen hun byggede Værn saa bold der blæser en Søndenvind, stærk og kold, ind over for Landet at hærge«.

Hansigne Lorenzen skrev under pseudonym af hensyn til ægtemanden Hans, der var lærer. Fire år senere måtte den dansksindede skolemand dog nedlægge sin stilling på grund af en truende tvangsforflytning til Holsten, og familien dedikerede sig herefter helt til den danske sag i Slesvig.

Carsten Petersen - Bro mellem dansk og tysk

Lokalhistorisk Forening for Vojens-området
Foto: Lokalhistorisk Forening for Vojens-området

Forfatteren og præsten Carsten Petersen (1871-1943) kom fra Gallehus ved Møgeltønder og skrev med ’Mit Land’ i 1919 en af Genforeningens betydeligste digtsamlinger.

I det sidste digt, ’Til Danmark’, ser han med et på samme tid historisk og moderne blik på Slesvigs rolle som overgangszone mellem tysk og dansk.

»En Bro, har man sagt, mellem dansk og tysk,/ en ældgammel Bro mellem frisisk og jysk,/ en blodgødet Jord med Forjættelsens Fylde/ til alle, hvad Magt de end maatte hylde,/ hvor Aanden fra Syd og Aanden fra Nord/ kan drøfte sin Sag ved det samme Bord –/ det er Slesvig«.

Det er blevet bemærket, at Carsten Petersen identificerer sig mere som dansk end som slesvigsk. På den måde beskriver han i højere grad Slesvig som en bro mellem det tyske og det danske end som en enhed i sig selv.

Alle tre eksempler er fundet i H.E. Sørensen: ’Alle de skjalde – Litteraturen i Sønderjylland og Sønderjylland i litteraturen’. Historisk Samfund for Sønderjylland, 2015

Annonce

Forsiden