0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tidslinje: Vejen til Genforeningen

Politiken Historie

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

30. oktober 1864

Danmark afstår Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen og Østrig.

23. august 1866

I Prag-freden mellem Østrig og Preussen stilles Nordslesvig en folkeafstemning om tilhørsforhold i udsigt.

18. januar 1871

Det Tyske Kejserrige oprettes. Håbet om dansk revanche svinder.

11. oktober 1878

Ny traktat mellem Tyskland og Østrig ophæver Prag-fredens bestemmelser om folkeafstemning i Slesvig.

1880’erne

Tysk pres på det danske mindretal resulterer i støtteforeninger i hele Danmark.

1. april 1889

Al undervisning i Nordslesvig skal foregå på tysk med undtagelse af fire ugentlige religionstimer.

1891

H.V. Clausen undersøger de sproglige skel i Nordslesvig. ’Clausen-linjen’ bliver siden udgangspunkt for grænsedragningen.

1914-18

Ca. 6.000 nordslesvigere mister livet i Første Verdenskrig, og Slesvig forarmes.

23. oktober 1918

H.P. Hanssen kræver i Rigsdagen i Berlin, at Nordslesvig bliver genforenet med Danmark.

11. november 1918

Kamphandlingerne på Vestfronten indstilles.

17. november 1918

I Aabenraa-resolutionen kræver det danske mindretal blokafstemning om det nationale tilhørsforhold syd for Tønder og nord for Flensborg.

Januar 1919

Den såkaldte Flensborg-bevægelse kræver Flensborg indlemmet i afstemningszonen.

7. maj 1919

I Versailles inddeles Slesvig i tre afstemningszoner. Den sydlige 3. zone er mod den danske regerings ønsker, men støttes af især Frankrig.

28. juni 1919

I den endelige traktat udgår afstemning i 3. zone efter ønske fra den danske regering og det danske mindretal i Slesvig.

3. juli 1919

En ’landsforsamling’ af slesvigholstenere i Rendsborg protesterer mod afstemningen og erklærer, at man aldrig vil anerkende udfaldet.

10. januar 1920

Tysk militær forlader det nordlige Slesvig, og franske og britiske tropper rykker ind i afstemningsområdet.

10. februar 1920

74,9 pct. af de stemmeberettigede i 1. zone (Nordslesvig) stemmer for at tilhøre Danmark.

14. marts 1920

80,2 pct. af vælgerne i 2. zone (Flensborg-zonen) stemmer for at forblive i Tyskland.

29. marts 1920

I skuffelse over statsminister Zahles (R) ønske om at respektere resultatet i 2. zone afskediger kong Christian 10. regeringen og udløser Påskekrisen.

5. maj 1920

Danske soldater besætter 1. zone.

15. juni 1920

Sønderjylland kommer under dansk suverænitet.

9.-11. juli 1920

Christian 10. underskriver loven om »indlemmelsen af de sønderjyske landsdele i kongeriget« og rider ind i det genforenede Sønderjylland.

28. oktober 1947

Spørgsmålet om en grænserevision efter Anden Verdenskrig udløser folketingsvalg, men grænsen fra 1920 bliver ikke ændret.

29. marts 1955

København-Bonn-erklæringerne fastslår rettigheder og principper for de danske og tyske mindretal.

Annonce

Forsiden