Vestfrontens kanoner var knap forstummet, da den dansksindede politiker H.P. Hanssen 17. november 1918 fra balkonen på forsamlingshuset Folkehjem i Aabenraa bekendtgjorde, at Nordslesvigs indlemmelse i Danmark var inden for rækkevidde. Han fik ret. Efter afstemningerne i 1920 var Genforeningen en realitet, og Nordslesvig blev til Sønderjylland.
Begivenheder bliver ikke relevante, blot fordi de har 100-års jubilæum. Men afstemningerne i Slesvig fortjener opmærksomhed. For her var der tale om en grænsedragning baseret på folkets ønske snarere end på militær styrke.
Det kunne dog være endt anderledes. Jörn Leonhards artikel om det tyske syn på hændelserne vidner om, at mange fandt afstemningerne rasende uretfærdige.
Arkæolog Per Ethelberg slår i sin artikel om Olgerdiget fast, at Sønderjylland har været grænseland siden begyndelsen af vores tidsregning, og historiker Poul Duedahl viser, hvordan danske og tyske i 1800-tallet levede side om side i Slesvig-Holsten, indtil nationale modsætninger ødelagde naboskabet.
Desuden skildrer Vibe Termansen Ungarns nabostridigheder, der minder om, at grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland er værd at fejre. På verdenskortet fylder Sønderjylland ikke meget, men Genforeningen er intet mindre end verdenshistorie.
