Støjberg gør comeback efter sin rigsretsdom: Prominent venstremand kæmpede sig i 1920 tilbage i ministerkontoret trods sin dom ved rigsretten

Manden, der faktisk fik en rigsretsdom i 1910, stod i skyggen af andre aktører

Da Alberti-skandalen rystede dansk politik fra 1908-10 blev hovedpersonen, den tidligere finansminister i venstreregeringen P.A. Alberti, faktisk ikke dømt ved Rigsretten. Den detroniserede finansminister, der havde svindlet for mere end 15 millioner kroner som formand for Den sjællandske Bondestands Sparekasse, blev nemlig idømt sine otte års tugthusarbejde ved byretten.

Til gengæld fik tidligere statsminister J.C. Christensen og tidligere indenrigsminister Sigurd Berg begge en rigsretssag på halsen. Førstnævnte slap med kraftig kritik af dommerne for at have ydet Albertis sparekasse et stort lån, men Berg, der som indenrigsminister havde haft ansvaret for sparekassetilsynet, endte med at få en dom på 1.000 kroner (hvilket svarer til cirka 65.000 kroner i nutidskroner) eller 60 dages fængsel. Desuden skulle han betale en femtedel af sagens omkostninger på i alt 10.000 kroner – svarende til yderligere 130.000 nutidskroner.

Dagen efter skrev Politiken under indtryk af dommen:

»En Minister, der påtager sig sin Gernings Ære og dens høje politiske og parlamentariske Ansvar, kan ikke siden gemme sig bag sine politisk uansvarlige Embedsmænd. Der, hvor magten er, ligger ogsaa Ansvaret«.

Foto: Screendump fra Politikens arkiv

Hvilke konsekvenser fik det for Sigurd Berg at blive dømt ved rigsretten?

I den del af pressen, der støttede Venstre, var der stor opbakning til Sigurd Berg trods dommen. Politiken citerede få dage efter dommen Esbjerg Avis (i dag JydskeVestkysten) for en udtalelse fra den lokale venstremand og konsul Thorvald Møller:

»Rigsretten har dømt, men den største Del af det danske Folk dømmer anderledes«, mens folketingsmanden P.P. Pinstrup (V) blev citeret for følgende til Aalborg Stiftstidende (i dag Nordjyske):

»Den mest modbydelige politiske Forestilling, der er opført her i Landet siden 1849, har fundet sin foreløbige Afslutning. Den er modbydelig og hæslig, fordi denne Rigsretssag er rejst for at komme fremragende politiske Modstandere til livs«.

Trods opbakning fra baglandet havde Sigurd Berg mistet sin plads i Folketinget ved folketingsvalget 20. maj 1910, som den radikale konseilspræsident Zahle havde udskrevet for at udnytte rigsretssagen mod sine politiske modstandere.

Rigsretssagerne til trods blev Venstre valgets største parti med 33,8 procent af stemmerne og vandt regeringsmagten.

Hvordan gjorde Sigurd Berg politisk comeback?

Sigurd Berg forsøgte ved det følgende valg i 1913 at genvinde sin gamle kreds i Frederikssund, men uden held. Hans foretagende lykkedes ved valget fem år senere, hvor han kom ind i Skjern-kredsen.

I 1920 blev han så på ny indenrigsminister i Niels Neergaards venstreregering og fik dermed travlt med at få det genforenede Sønderjylland indlemmet i Danmark på det administrative og lovgivningsmæssige plan. Samtidig blev der lagt et stort arbejde på socialområdet, mens en række love fra kriseårene omkring Første Verdenskrig skulle tilbagerulles.

Det var dog en sygdomssvækket Sigurd Berg, der overtog indenrigsministerposten. Da han allerede som 53-årig døde i sommeren 1921, skrev Politiken (i en uendelig lang sætning):

»Selv følte han sig utvivlsomt forurettet, skjulte ikke sin Bitterhed; men da han efter 10 Aars Kamp endelig saa sit Ønske opfyldt, da Andel i Magten og Æren i Fjor atter tilfaldt ham, var det som en af Livet modnet Mand, at han for anden Gang overtog Ledelsen af Indenrigsministeriet, utvivlsomt opfyldt af de bedste Hensigter om at yde en saa god og værdifuld Indsats som mulig, og hans synlige Glæde over det, han betragtede som sin fuldstændige og endelige Rehabilitering, bragte ham til at glemme den legemlige Svaghed, der allerede Den Gang havde givet sig til kende hos ham«.

Kilder: Dansk Biografisk Leksikon og Politikens arkiv.

• Kopiér link