Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
1972: EF-medlemskab - JA
Efter et langt forspil skulle danskerne 2. oktober 1972 stemmeurnerne om indtrædelse i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Resultatet var et overvejende ja til EF-medlemskab med 63 procent af de afgivne stemmer.
Op til afstemningen mente modstandere af EF-medlemskabet mente, at debatten var præget af urealistiske forudsigelser om, hvor galt det kunne gå, hvis Danmark ikke trådte ind i det europæiske fællesskab – på samme måde som blandt andre formanden for DF Morten Messerschmidt har kritiseret ordlyden af spørgsmålet til den kommende folkeafstemning og kaldte timingen for afstemningen »helt forkert« på grund af krigen i Ukraine.
Alligevel stemte et stort flertal af danskerne ja til indtrædelse i EF for 50 år siden.
I dag er afstemningen måske mest kendt for, at Jens Otto Krag (S) dagen efter til alles overraskelse trådte tilbage og overlod statsministerposten til sin partifælle Anker Jørgensen.
1986: EF-pakken - JA
Langt størstedelen af folkeafstemningerne gennem tiden har været bindende, men en enkelt, nemlig afstemningen om Den Europæiske Fælles Akt (også kaldet EF-pakken) 27. februar 1986, var kun vejledende.
Pakken var et detaljeret program for et indre marked i EF med færre toldmure og mere europæisk frihandel. Samtidig skulle Europa-Parlamentet have mere magt. I Folketinget var et flertal mod pakken, der derfor ikke kunne ratificeres, og statsminister Poul Schlüter (K) udskrev derfor en vejledende folkeafstemning om spørgsmålet.
Resultatet blev et ja, og regeringen besluttede at tiltræde EF-pakken. 56 procent stemte for, mens 44 procent var imod. Et klart resultat, om end ikke så overvældende en sejr for ja-siden som i 1972.
Ved en vejledende folkeafstemning skal regeringen i princippet ikke rette sig efter afstemningens resultat – men man tør dårligt forestille sig, hvad det kunne føre til, hvis regeringen en dag ikke rettede sig efter en eventuel vejledende afstemning. Både ja- og nej-siden havde da også på forhånd meldt ud, at afstemningsresultatet ville blive respekteret.
1992: Maastrichttraktaten - NEJ
I 1986 havde statsminister Poul Schlüter erklæret, at ideen om en europæisk union ville være stendød. Det kom han til at høre for, for seks år senere skulle Danmark tage stilling til, om man ville være med i den Europæiske Union (EU).
Formelt set handlede afstemningen i 1992 om at tiltræde Maastrichttraktatens beføjelser, som officielt markerede overgangen fra EF til EU. Traktaten udvidede det europæiske samarbejde ved at tilføje en fælles indsats inden for både det sikkerheds- og retspolitiske område samt oprette en fælles monetær union i form af indførelsen af euroen.
Danskerne var splittede, og afstemningen blev tæt. Med 50,7 procent af de optalte stemmer valgte danskerne at takke nej til en tiltrædelse af Maastrichttraktaten. Resultatet af afstemningen kom som et chok for ja-partierne i Folketinget.
Et eller andet måtte gøres for at sikre Danmarks udvidede deltagelse i EU-samarbejdet, mente de – hvis ikke som fuldgyldigt medlem, så som minimum en hangaround. Der blev derfor udarbejdet et oplæg til et kompromis, som størstedelen af danskerne forhåbentlig ville acceptere.
1993: De fire forbehold - JA
På baggrund af nej’et til Maastrichttraktaten mødtes den danske regering med repræsentanter fra de øvrige EU-landene i december 1992 i Edinburgh i Skotland. Resultatet af Edinburghafgørelsen blev de såkaldte fire forbehold, nærmere bestemt euroforbeholdet, forsvarsforbeholdet, retsforbeholdet og forbeholdet om unionsborgerskab. Kompromiset blev støttet af alle partier i Folketinget på nær Fremskridtspartiet.
Danskerne skulle til folkeafstemning for at tilkendegive, om de nu ønskede at tiltræde Maastrichttraktaten med de fire forbehold. Med 56,8 procent af stemmerne for ja lykkedes det regeringen – med visse kompromiser - at få Danmark med i det nye samarbejdsområde.
Trods det klare ja til det forbeholdne unionsmedlemskab brød der natten efter afstemningen voldsomme uroligheder ud på Nørrebro i København. Unge fra bydelens modkulturelle miljø endte i voldsomt slagsmål med politiet, der i en regn af brosten affyrede deres pistoler direkte mod folk på gaden. Det var første gang siden besættelsen, at dansk politi skød direkte mod en menneskemængde. Ingen blev dræbt, men ni demonstranter blev ramt af skud, og 20 betjente blev såret af brosten.
1998: Amsterdamtraktaten - JA
I 1998 skulle danskerne beslutte, om Danmark skulle tiltræde Amsterdamtraktaten. Traktaten havde primært til formål at øge det europæiske samarbejde om asyl, grænsekontrol og menneskerettigheder. Det ville danskerne gerne være med til. 55,1 procent af stemmerne var positive over for at tiltræde traktatens beføjelser.
Netop som man skulle tro, at opbakningen til det europæiske samarbejde var på renæssanceturné efter nederlaget i 1992 – eller sejren, alt efter hvem man spørger – blev det tid til at tage stilling til vores elskede valuta.
2000: € - NEJ
På grund af Danmarks forbehold var Danmark ikke med i det såkaldte ØMU-samarbejde, der skulle udmunde i den fælleseuropæiske valuta, euroen. Det kunne daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i år 2000 sammen med størstedelen af det øvrige Folketing godt tænke sig at gøre noget ved, så forbeholdet blev sendt til folkeafstemning.
Men Christiansborg havde endnu engang forregnet sig. Et flertal blandt vælgerne ville det anderledes, og 53,2 procent stemte nej til at afskaffe forbeholdet, mens 46,8 var klar til at erstatte kronen med euro. Stemmeprocenten ved afstemningen lå på hele 87,6 procent, hvilket var højere end ved seneste folketingsvalg.
Generelt har EU-relaterede folkeafstemninger fået vælgere op af sofaen sammenlignet med øvrige folkeafstemninger. Måske lige med undtagelse af den efterfølgende EU-afstemning i 2014.
2014: Fælles patentdomstol - JA
I 2014 skulle beslutte om Danmark skulle tilslutte sig en fælles patentdomstol. Da der ikke var tale om en potentiel magtafgivelse på niveau med de fire forbehold, var det sværere at få folk til stemmeurnerne.
Stemmeprocenten lå kun på kun lidt over 55 procent, men af dem stemte 62,5 procent for forslaget, og derfor tilsluttede Danmark sig patentdomstolen. Det gjorde det muligt for virksomheder fremover at nøjes med at sende én ansøgning til patentdomstolen frem for at sende ansøgninger til hver enkelt stat.
2015: Retsforbeholdet - NEJ
Trods danskernes nej til af afskaffe møntforbeholdet i 2000 vovede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2015 at komme af med endnu et af det nationale kompromis’ forbehold: Retsforbeholdet.
Danmark havde flere år forinden forhandlet sig frem til at gøre retspolitiske tiltag fra EU til en tilvalgsordning, men det danske forbehold på netop dette område betød, at de danske politikere ikke kunne gøre brug af den.
Både Socialdemokratiet og Venstre anbefalede et ja, men det afspejlede sig ikke i befolkningen. 53 procent af de afgivne stemmer lød på et nej, og dermed overlevede retsforbeholdet.
2022: Forsvarsforbeholdet - ?
1. juni skal endnu et af de fire forbehold, forsvarsforbeholdet, til afstemning hos de danske vælgere.
Ovenstående tyder på, at intet er sikkert, før stemmerne er talt op. Selv om ni ud af folketingets 12 partier vil afskaffe forsvarsforbeholdet, kan kun fremtiden fortælle os, om det bliver en realitet.
