0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
AFP/Ritzau Scanpix
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

I Skt. Petersborg har bystyret hængt store Z-plakater om på gavlene om, at vi ikke lader vort folk i stikken.

Politiken Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Emblembrug: Rusland bezat af Z

Et latinsk bogstav har fået Putins propagandamaskine op i højeste gear. Selv børnehaver tegner og stiller op i z-formation for at vise det ny sejrstegn.

Politiken Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

Straks ved invasionen af Ukraine 24. februar kunne man se et stort Z malet på russiske kampvogne og lastbiler.

Hæren har aldrig forklaret, hvorfor den bruger det latinske ’z’, der adskiller sig helt fra det kyrilliske alfabets tegn, hvor det stemte ’s’ nærmest ligner et omvendt 3-tal.

De fleste analytikere gik ud fra, at det skulle hjælpe de russiske soldater til at skelne deres eget materiel fra det ukrainske, der i mange tilfælde er nøjagtigt magen til.

Det kunne også stå for ’zapad’ (vest), fordi de fleste styrker kom fra Ruslands vestlige militærdistrikt. Det kunne også, blev der spekuleret videre, stå for ’za pobedo’ (for sejren).

Alexander Ermochenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Alexander Ermochenko/Reuters/Ritzau Scanpix

Den russiske hær markerede alle køretøjer med et stort Z inden invasionen i Ukraine, fordi den ukrainske hærs udstyr i mange tilfælde er magen til.

MEN DE SENESTE DAGE har det officielle Rusland uden at give en nærmere forklaring nærmest været besat af det ellers mystiske bogstav.

Tv-stationen Russia Today har døbt invasionen i Ukraine ’Special Operation Z’, og overalt har børnehaver, skoler og universiteter fået elever og studerende til at stille sig op i z-form. I gaderne kører mange biler med z på ruden, og i Skt. Petersborg har myndighederne sat store plakater op rundt i byen.

Billeder af børn og unge bliver lagt på sociale medier i massevis, hvilket undrer mere eftertænksomme russere. Selv i meningsmålinger betalt af staten er 39 procent af de unge mellem 18 og 24 nemlig mod krigen.

En kvindelig studerende har sagt til Moscow Times, at hun ikke forstår, »hvordan mit land er blevet tvillingesøster til Det Tredje Rige« og kalder det nazistiske hagekors ’Zwastika’ i stedet for ’Svastika’.

Læs mere:

Annonce

Forsiden