Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Svenskerne skal have sig en ny identitet, og finnerne forlader endegyldigt den kolde krigs svære balancegang mellem Vesten og Moskva.
De to landes ansøgninger om medlemskab er begge markante brud med årtiers neutralitetspolitikker, der for Finlands vedkommende rakte tilbage til begyndelsen af den kolde krig, mens Sverige ikke har været en del af en militær alliance siden Napoleonskrigene.
Sovjets invasion af Finland under Vinterkrigen 1939-40 kostede Den Røde Hær mange soldater. Her ligger finske soldater i stilling i januar 1940.
Og for Finland bliver Nato-medlemskabet også det endelige brud med mere end 200 år med varierende grad af russisk dominans.
Under store dele af Store Nordiske krig (1700-1721) var Finland, der siden middelalderen havde været under svensk herredømme, besat af russerne, og efter fredsslutningen blev flere finske områder afstået til den russiske tsar Peter den Store. Flere russisk-svenske krige fulgte i samme århundrede, men det voldsomste skifte skete under Napoleonskrigene, hvor Sverige i 1809 måtte give afkald på hele Finland.
Nu blev Finland et storfyrstendømme under den russiske tsar, men opnåede alligevel større selvstændighed end under den svenske konge, og det gav den gryende finske identitet vind i sejlene.
Da Lenins revolution i 1917 fik det russiske tsarrige til at bryde sammen i 1917, banede det vej for finsk selvstændighed – men først efter en blodig borgerkrig, hvor landets konservative kræfter tørnede sammen med ’de røde’, der fik støtte fra det revolutionære Rusland.
Trods blodsudgydelserne blev Finland en selvstændig republik, men freden og den interne forsoning efter borgerkrigen blev kort. I 1939 overfaldt Sovjetunionen Finland, og selvom angriberne led enorme tab, endte det med, at Finland efter Vinterkrigen 1939-40 og Forsættelseskrigen 1941-44 måtte afstå store landområder til Sovjet, der stod tilbage en af som Anden Verdenskrigs store sejrherrer.
DEN KOLDE KRIG blev derfor en svær balancegang for Finland. Landet havde mistet næsten 100.000 soldater under Anden Verdenskrig, man lå klos op ad Sovjetunionen og jerntæppet sænkede hurtigt sig over Europa. Man måtte forsone sig med den tidligere fjende, og i 1948 indgik finnerne Den Finsk-sovjetiske Venskabs-, Samarbejds- og Bistandspagt, også kendt som VSB-pagten. Den sikrede Finland selvstændighed i en tid, hvor flere lande blev opslugt i det, der skulle blive Warszawa-pagten. Men finnerne måtte flere gange finde sig i, at Moskva blandede sig i deres anliggender, mens udtrykket ’finlandisering’ er blevet brugt nedsættende om Finlands forsigtige linje over for sin store nabo.
Den finske linje betød, at man efterhånden fik gode handelsrelationer i både øst og vest, og med tiden forsøgte Finland at indtage en rolle som mægler mellem Østblokken og de vestlige lande.
Efter murens fald bibeholdt Finland den nære relation til Rusland, men fik samtidig frihed til i 1995 at melde sig ind i EU. Der har indtil for nylig ikke været opbakning til at tilnærme sig Nato, da man fra finsk side har vurderet, at det ikke var i landets interesse at isolere Rusland. Det har krigen i Ukraine imidlertid ændret på, og med Finlands ansøgning om medlemskab af Nato i maj 2022, har landet endeligt forladt linjen som blev indledt i efterkrigstiden.
ET NATO-MEDLEMSKAB har været overvejet nøje i Sverige, hvor man i årevis har anset Rusland for en stigende trussel. De svenske socialdemokrater har dog været tøvende over for at knytte sig til alliancen, da man frygtede, at det ville bringe regionen tættere på konflikt. Krigen i Ukraine har i imidlertid overbevist dem om, at Nato-samarbejdet var en større garant for fred end neutralitet.
Dermed slutter en lang tradition for svensk neutralitet, der har varet siden afslutningen af Napoleonskrigene, hvor Sverige i 1814 var en del af den sejrende alliance. Med opbakning fra stormagterne kunne lade Sverige tvinge Norge ind i en union som kompensation for tabet af Finland fem år tidligere. Siden da har Sverige helt uhørt holdt sig ude af krige, hvilket er ganske unikt i Europa.
Et af Sveriges sidste slag var Slaget ved Sehested i Slesvig i december 1813. Sammen med sine allierede tabte svenskerne slaget mod den danske hær. Sejren var ikke til stor nytte for danskerne, som kort efter måtte afstå Norge.
Det har ikke været lige kønt altid – Sverige har siden fået kritik for sin føjelige linje over for Hitlers Tyskland, der under krigen lod tyske soldater rejse gennem landet under invasionen af Norge og desuden leverede stål og materiel til den nazistiske krigsmaskine. Men helt føjelige var Sverige ikke, og allerede tidligt i krigen kølnedes den svenske regerings attitude over for Tyskland, ligesom man diskret støttede både den norske og den danske modstand.
Den forsigtige linje holdt Sverige ude af krigen, hvilket Danmark utvivlsomt også ville have gjort, hvis det havde været en mulighed. Neutraliteten fortsatte under den kolde krig, hvor Danmark inden sin indtræden i Nato i kølvandet på verdenskrigen uden held forsøgte at få Sverige med i et fælles nordisk forsvarssamarbejde.
TRODS DET MANGLENDE medlemskab af Nato lænede Sverige sig op ad Vesten, og da Sverige som neutral måtte opretholde et stærkt forsvar, anså amerikanerne Sverige som en garant mod et angreb på Norden fra Warszawa-pagten. Måske mere end Nato-medlemmet Danmark, der nok havde tendens til at bruge sine stærke alliancepartnere som påskud til at nedprioritere forsvaret.
Det blev en identitet for Sverige være en del af Vesten, men samtidig være fri til at føre sin egen politik på en række udenrigspolitiske områder. For eksempel var det en torn i øjet på amerikanerne, at Sverige under Vietnam-krigen husede deserterede amerikanske soldater.
At være sin egen herre i udenrigspolitiske anliggender giver identitet, men nu er Sverige altså parat til at blive en del af Nato.
Det er slut med – i modsætning til eksempelvis Danmark – at stå udenfor.
Og dog.
På et punkt har Sverige (og faktisk også Finland) været mere forbundet i internationale militære samarbejder end Danmark: Landet har nemlig siden 2009 været med i EU’s forsvarssamarbejde – i modsætning til Danmark, der tager en folkeafstemning om netop dette EU-forbehold 1. juni 2022.
