Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Danskerne skal tilkendegive deres holdning: Ønsker vi at beholde eller afskaffe forsvarsforbeholdet?
Forsvarsforbeholdet er et af de fire forbehold, som blev vedtaget, fordi danskerne i første omgang stemte nej til Maastrichttraktaraten i 1992.
Både retsforbeholdet og vores møntfod har siden da været en tur gennem folkeafstemninger, fordi størstedelen af politikerne gerne ser dem afskaffet. Nu er det forsvarsforbeholdets tur. Men hvad er det helt præcist, vi ikke har kunnet deltage i?
Danmark vil igen have indflydelse på Balkan
Under og efter krigene i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne indsatte FN fredsbevarende militærstyrker i balkanlandene. Danmark bidrog med både soldater og kampvogne til FNs militære enhed, United Nations Protection Force (UNPROFOR).
FN begyndte sin indsats i borgerkrigen i Bosnien i 1992, men måtte hurtigt udvide sine militæraktioner i takt med, at konflikten bredte sig til resten af regionen.
FN-missionen blev i 1995 overtaget af en Nato-ledet operation, som Danmark var en del af indtil 1999.
I 2003 blev den fredsbevarende indsats så overdraget til EU, og selvom vi et par år forinden havde trukket de sidste styrker ud af området, mistede vi herefter muligheden for potentielt at bidrage på grund af forsvarsforbeholdet.
Urolighederne i Bosnien brød i 1992 ud, fordi bosniske serbere ikke ønskede at være i samme stat som bosniske kroatere og muslimer i den dengang nyligt erklærede selvstændige nation Bosnien-Hercegovina.
Selv om der siden 2003 har været fredsbevarende styrker i Bosnien, er landet igen i 2022 på grænsen til en fuldblodskonflikt, efter den bosnisk serbiske nationalistiske leder Milorad Dodik truer med at splitte landet ad.
EU har derfor nu militære styrker til stede i området for at overvåge den risikofyldte situation. I Bruxelles kaldes operationen ’Althea’.
Og netop Althea-missionen vil flertallet af de danske politikere gerne deltage i, hvis forbeholdet afskaffes med folkeafstemningen 1. juni.
Det viser en rundspørge, som DR for nylig har udarbejdet.
SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre og Alternativet forestiller sig alle, at Danmark skal være en del af indsatsen i Bosnien ved at støtte de lokale myndigheder i at opretholde fred i området.
EU på Afrika-turné
En anden EU-mission, som ovenstående partier gerne vil bidrage til, er ’Atalanta’-operationen.
’Atalanta’ har til formål at bekæmpe pirateri i farvandet ud for Somalia.
Argumentet lyder, at vi som søfartsnation er nødt til at beskytte handelsruterne, så tankskibe kan sejle sikkert rundt i verdens oceaner.
Operationen langs den somaliske kyst vil dog ikke være noget synderlig nyt for Forsvaret, da Danmark allerede tidligere har dellet i piraterimissioner i 2014, blot under Natos fane.
Og selvom militære operationer ledet af EU i øjeblikket ikke er åbent territorium for dansk deltagelse, så ville et dansk militærisk bidrag længere inde på det afrikanske kontinent faktisk heller ikke være noget nyt.
Danmark deltog i militære FN-missioner i bl.a. Den Demokratiske Republik Congo og Den Centralafrikanske Republik.
Operationen i DR Congo i starten af 00’erne havde til formål at yde humanitær støtte samt at sikre sig, at den våbenhvile, som var indgået af de omkringliggende nationer, der støttede forskellige congolesiske fraktioner, blev overholdt.
Til FN-missionen i 2014 i Den Centralafrikanske Republik sende Danmark et Hercules transportfly og 60 udstationerende soldater til området, som var plaget af konflikt.
EU har også haft tropper i både DR Congo og Den Centralafrikanske Republik – så forsvarsforbehold eller ej, har Danmark fundet en vej til at deltage i missioner rundt om i verden.
Men missioner som disse i Afrika er noget af det, som nej-partierne, repræsenteret af Enhedslisten, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, håber aldrig bliver realiseret i EU-regi.
DF’s formand, Morten Messerschmidt, udtalte med en vis skepsis følgende til Politiken i marts 2022: »Lige pludselig har vi danske tropper med EU-stjerner på skuldrene i en eller anden afrikansk borgerkrig.«
Hvis forsvarsforbeholdet afskaffes er det ikke usandsynligt, at Folketinget sender tropper til Afrika før eller siden, men det er ikke det eneste sted, hvor konflikter truer EU.
Uroligheder i nærområdet
Ifølge Danmarks Institut for Internationale Studier (DIIS) har det danske forsvarsforbehold været aktiveret 235 gange siden 1993.
Aktiveringerne var begrænsede indtil 2003, hvor EU vedtog en fælles europæisk sikkerhedsstrategi. Formålet med strategien var, »at opnå et sikkert Europa i en bedre verden samt at identificere de trusler, som EU står over for«.
Særligt de senere par år har forbeholdet forhindret Danmark i at tage plads omkring EU sikkerhedspolitiske bord. I såvel 2020 som 2021 har Danmark været udelukket fra omkring en tredjedel af EU’s samlede udenrigspolitik, og det øgede antal af aktiveringer er i særdeleshed blev foranlediget af Putins annektering af Krim i 2014.
Op til 2015 har EU’s forsvarspolitik primært omhandlet konflikter uden for Europas grænser, men det har ændret sig. Konflikterne er rykket tættere på det EU’s nærområde. Krige i Mellemøsten skubber flygtninge mod europas ydre grænser, mens truslen fra Rusland igen er blevet aktuel.
Putin puster atter til ilden med sin invasion af Ukraine, og danskerne skal onsdag 1. juni erklære om de ønsker større deltagelse i EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik eller ej.
Kilder: Danmarks Institut for Internationale Studier, Forsvarets hjemmeside, Det Europæiske Råds hjemmeside
